|
Rideklubben Astrup
|
|
|
Nyhedsbrev Rideklubben Astrup Nyhedsbrev fra RKA Februar. Husk generalforsamling i Rideklubben Astrup Søndag den 12. februar 2012 kl. 14.00 i ridehallens cafeteria. Dagsorden iflg. vedtægterne. Se nærmere på klubbens hjemmeside. Efter generalforsamlingen afholder vi det årlige bankospil. Præmier til bankospillet modtages gerne i cafeteriaet. Vi glæder os til at se rigtig mange. Med venlig hilsen bestyrelsen i Rideklubben Astrup. Priser for hal-/ banekort 12 MDR. FOR 1.500,- KR. ELLER 1. MDR. FOR 200,- KR. INKL. MOMS. MÅNEDSKORT GÆLDER FRA DEN 1. TIL OG MED DEN SIDSTE DAG I MD. UANSET HVORNÅR I MD. DET KØBES. Alle ryttere der modtager undervisning via RKA, kan frit benytte ridehallen, de timer hvor der ikke foregår undervisning. De der ikke modtager undervisning, men gerne vil benytte ridehallen skal købe et hal/bane kort som giver adgang til dette. Halkortet fåes ved at kontakte RKA`s kasserer Rita Søndergård tlf. 98965391/21337997 mail: rcsaltona9@gmail.com. Kontingentbetaling for 2012 Som noget nyt udsendes der i år ikke opkrævning pr post med girokort vedr. betaling af kontingentet for 2012. Kontingentet for 2012 på kr. 250,- for aktive og kr. 130,- for passive medlemmer skal være betalt inden generalforsamlingen og kan ovf. Klubbens konto i Spar Nord reg. nr . 9075 konto nr. 4575966697. Ønsker nogle medlemmer at modtage girokort vedr. betaling af kontingent bedes i kontakte kasseren tlf. 98965391. Medlemmer der ikke har betalt kontingent inden generalforsamlingen, vil ikke modtage rykker, men bliver slettet fra vores medlemsliste. Man er dermed også slettet som medlem af DRF. Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at rideklubben har venteliste hvorved eventuelt ønske om igen at blive indmeldt, vil blive besvaret med registrering på venteliste, iht. klubbens vedtægter § 4. Deltag i lodtrækningen om 2 biografbilletter Alle medlemmer der har indbetalt medlemskontingent inden generalforsamlingen 12.2.2012 deltager i lodtrækningen om 2 biografbilletter.
Har du styr på reglerne vedr. transport af heste? Regler for transport af heste Man skelner imellem hobbybetonet kørsel og kørsel i forbindelse med økonomisk virksomhed Økonomisk virksomhed Når man kører med heste, skelnes der mellem hobbybetonet kørsel og kørsel i forbindelse med økonomisk virksomhed. Pr. 1. januar 2007 er der indført nye regler i forbindelse med transport af heste. De nye regler er gældende for økonomisk virksomhed. Grundlaget for de nye regler er EU forordning (EF) nr. 1/2005. Økonomisk virksomhed er en bred definition og afgørelsen om det er økonomisk virksomhed eller hobbybetonet vil skulle vurderes i den konkrete situation. Fødevarestyrelsen og justitsministeriet har udarbejdet nogle retningslinjer, hvor man kan læse om reglerne for økonomisk virksomhed. Link til vejledninger: http://www.foedevarestyrelsen.dk/nr/rdonlyres/f3dcbdcc-a373-4a38-baea-3b62fb1a921a/0/konomiskvejledningheste.doc Hobbybetonet kørsel Hobbybetonet kørsel, er kørsel som ikke er omfattet af reglerne for økonomisk virksomhed. Bekendgørelse nr. 269 gælder for hobbybetonet kørsel. Man skal især være opmærksom på følgelse paragraffer i forbindelse med transport af heste: § 2: heste skal altid være ledsaget af et gyldigt identifikationsdokument (hestepas). § 9: transportkøretøjet skal være indrettet på en sådan måde, at gødning, strøelse eller foder ikke tabes under transporten. Dvs. at der bør være spåner, eller andet sugende materiale, inde i traileren, der kan absorbere gødning mm. fra hestene.
Nyt kontonummer Rideklubben har skiftet bankforbindelse til Spar Nord. Klubbens nye konto er: Reg.nr. 9075 kontonr. 4575966697 som vi beder jer benytte
Ret til ændringer forbeholdes - Hold løbende øje med opslagstavlen og RKA` s hjemmeside |
|
|